Gladsaxe IF gymnastik afdeling er en aktiv og dynamisk forening med et bredt tilbud af gymnastikhold.
Igennem en ihærdig og aktiv indsats af vores dygtige instruktører har foreningens rejsehold udviklet sig til en vigtig del af gymnastikafdelingen.
Holdenes formål er at være et socialt samlingspunkt for foreningens mange dygtige konkurrencegymnaster, og skaber basis for en god foreningsfølelse og sportslig udvikling. Samtidig er holdene foreningens ansigt udadtil.
Der slides og svedes under træningen, men der er stor lyst og vilje bag anstrengelserne. Gymnasterne træner i gennemsnit 8 timer om ugen på egne konkurrencehold såvel som rejseholdene. Der er fart, tempo og smil på læberne, når gymnasterne optræder med spring, rytme og akrobatik.
MINI – rejsehold Se her
Rejseholdene har haft nogle travle sæsoner med både konkurrencer, opvisninger og Europature. Blandt disse er opvisninger ved jubilæet for AB, Gladsaxe HG og Søborg Boldklubs holdfællesskab, Gladsaxe kommunes budget-dag, DGI-byen, Håndværkerbyen, samt internationale gymnastikfestivaler i Østrig, Italien, Kroatien, Ungarn, Spanien og Tyskland.
Rejseholdet står klar med et altid spændende og seværdigt show.
Programmet vil bestå af rytmiske serier med og uden håndredskaber, spring og akrobatiske sekvenser.
Opvisningstiden kan tilrettelægges efter ønske. Den normale opvisningstid vil ligge mellem 15 og 30 minutter.
Prisen for en lang opvisning er 7000 kr. Mens den korte variation koster 5000 kr. Prisen er alt inkl.
Kontakt til rejseholdet:
Frank Bøgelund
Gladsaxe Idræts Forening , Gymnastikafdeling